German Version
English version
HOME
Printversion A4 liggende
ISO certificering åbner nye døre for RIVAL
Maskinfabrikken RIVALs forventninger til fremtiden er store. Efter ISO certificering er virksomhedens adgang til det attraktive olie- & gasmarked øget væsentligt. Direktøren forventer en markant vækst i omsætning og indtjening over de kommende år.
ISO-9000-RIVAL-635x310
 

RIVAL ruster sig til fremtiden. Fokus på innovation og kvalitet er grundlæggende hos maskinfabrikken, og gennem det sidste år, har virksomheden valgt at opruste på begge områder. RIVALs adm. direktør Henrik Holvad forventer bl.a. på den baggrund en markant vækst i brutto fortjenesten og at resultatet følger med.

ISO certificering med flotte roser
Gennem det seneste år har RIVAL arbejdet frem mod en ISO certificering, og her i foråret 2012 blev virksomheden certificeret uden væsentlige afvigelser og med karakteren 4, hvilket er langt over middel for en virksomhed, som certificeres første gang.
 

Kort afstand mellem ledelse og medarbejdere
Samtidig har RIVAL høstet store roser for, at alle medarbejdere er meget engagerede og godt inde i de daglige rutiner og procedurer. ”Det tror jeg i høj grad skyldes den korte afstand mellem ledelse og medarbejdere i vores organisation, og at vi fokuserer benhårdt på at gøre det klart for medarbejderne, hvorfor vi gør tingene, som vi gør,” siger Henrik Holvad. ”Det øger i høj grad motivationen.”
 

Fokus på olie- & gasbranchen
RIVAL har gennem de sidste par år valgt at dreje fokus i forretningen, og virksomheden satser i dag målrettet på salg til virksomheder inden for olie- & gasbranchen. I den proces er både ISO certificeringen og ansættelsen af salgschef Christian Aarup vigtige brikker. Christian kommer med en baggrund som maskinarbejder og værktøjsmager samt produktionsleder og sælger, hvilket i høj grad kommer både kunder og kolleger til gode.

 

 

Høj kvalitet er afgørende
I olie & gasbranchen er forventningerne til kvalitet og driftssikre procedurer enorme, hvilket er helt naturligt, da følgerne af fejl kan være fatale - både økonomisk og sikkerhedsmæssigt. Det har derfor en meget positiv effekt, at RIVAL nu er ISO certificeret.

”I dag oplever vi, at vi meget hurtigere får en konstruktiv dialog med nye kundeemner, når de konstaterer, at vi har styr på kvalitet og procedurer, og kan dokumentere det,” siger Henrik Holvad. ”Så kommer vi hurtigere til at drøfte de ting, det egentlig handler om – udvikling og produktion af de rette produkter.”
 

Videnpilot stiller skarpt på innovationen hos RIVAL
Som et led i udviklingen af RIVAL er videnpilot Esben Sarenbæk ansat. Hans primære opgave er at styrke innovation og vækstmuligheder. Det sker primært med udgangspunkt i nye vinkler på produktion, teknik og optimering.
”Esben byder ofte ind, når vi arbejder med idé- og produktionsudvikling. Samtidig har han stor teknisk indsigt, viden om test og optimering samt fokus på det endelige produkt, hvilket er en rigtig god kombination og en stor styrke i vores daglige arbejde,” siger Henrik Holvad.

 

 

  1. Date:
    31-07-12
Seneste nyt
Flere nyheder
RIVAL • Svejstrupvej 23 • DK-8660 Skanderborg • Tel.: +45 86 57 71 77 • Fax: +45 86 57 71 33 • sales@rival.dk